Permanent hårfjerning

Laserhårfjerning er en permanent tilgang til at slippe af med uønsket hårvækst, som sparer dig tid og frustration.

Laserhårfjerning med IPL eller SHR

Laserhårfjerning for permanent hårreduktion.

Er du en af dem, der er plaget af uønsket hårvækst forskellige steder på ansigtet eller kroppen? Og er du træt af tidskrævende, kortvarige teknikker – såsom barbering, voksbehandling og plukning – der ikke løser problemet tilfredsstillende? Så er laserhårfjerning løsningen!

Laserhårfjerning er én af de få muligheder, der tilbyder en mere permanent tilgang til at slippe af med uønsket hårvækst. Laserhårfjerning kan spare dig tid og frustration ved dagligt at håndtere uønsket hår, og nu kan du være klar med et øjebliks varsel! Laserhårfjerning er både til mænd og kvinder, og det giver dig mulighed for at reducere og endda fjerne hårvækst fra alle de områder, hvor hår ikke er velkomne. Med laserhårfjerning får du en hurtig, pålidelig og permanent hårreduktion, hvor du kan nyde din krops fornyede udstråling, friskhed og glød – uden, at den er skjult bag et lag af uønskede hår.

Hvad er en ellipse-behandling?

En permanent hårfjerning med ellipse-behandling er en permanent reducering af hårene på det ønskede område ved hjælp af et intensivt pulserende lys, kendt som IPL-lasermetoden.

Behandlingen fungerer ved, at IPL’ens lys justeres til at matche pigmentet (melanin) i hårskaftet, hvor lyskilden trænger igennem hudens overflade og omdannes til varme, når håret absorberer lyset. Varmereaktionen i håret medfører, at hårsækken destrueres, og således hæmmes hårets evne til at vokse. Da lyse hår ikke indeholder melanin, fungerer behandlingen derfor kun på mørke hår. På samme måde vil behandlingen også have størst effekt jo lysere, du er i huden. Dette er tilfældet, da lyskilden, der er rettet imod en mørkere hudtype, vil påvirkes af pigmenten i huden i stedet for 100% at blive absorberet i hårsækken. Således kræver mørkere hudtyper ofte lidt flere behandlinger.

Hvordan får jeg de bedst mulige resultater?

For at få maksimal udnyttelse af ellipse-behandlingen anbefales det, at du gennemsnitligt gennemgår et behandlingsforløb på 6-10 behandlinger med 5-8 ugers mellemrum/interval. Dette er tilfældet, da hår gennemgår 3 forskellige vækstfaser: vækstfasen, hvilefasen og afstødningsfasen.

For at opnå varig hårreduktion er det vigtigt, at hårsækken befinder sig i vækstfasen; dog befinder alle hår sig ikke i samme fase på samme tid. Derfor varierer behandlingens resultater fra gang til gang alt efter hvilken fase, håret befinder sig i. Af samme grund kan det ikke garanteres, at alle hår forsvinder med fuldstændig sikkerhed, men hårene vil uden tvivl reduceres med et betydeligt antal. Således er det nødvendigt med flere behandlinger for at opnå de bedst mulige resultater.

Hvordan fungerer ellipse-behandlingen?

Ellipse-behandlingen fungerer ved, at det område, der ønskes behandlet, barberes som det første, så ingen hår er synlige. På den måde udnyttes IPL’ens lyskilde optimalt ved, at lyset kan nå direkte ned til hårsækken, hvor den har en gavnlig effekt. Således er det vigtigt, at du ikke har plukket, voksbehandlet eller bleget hårene op til 2 uger før din første behandling, og heller ikke imens behandlingsperioden er i gang, da dette vil resultere i en forringet behandlingseffekt.

For at undgå risiko for f.eks. forbrænding er det yderst afgørende, at du heller ikke har været eksponeret for sol eller solarium 4 uger før behandlingsforløbets start eller har anvendt selvbruner de sidste 2 uger før behandlingen.

Behandlingen påbegyndes ved, at det ønskede område markeres, hvorefter en gel påføres på huden for at beskytte huden under behandlingsproceduren. Herefter påbegyndes behandlingen med skud fra applikatoren, indtil hele det ønskede behandlingsområde er dækket. Da vores vigtigste prioritering er din tryghed og sikkerhed, sørger vi konstant for, at du oplever mindst muligt ubehag ved behandlingen, uden at mindske din mulighed for et hurtigt og synligt resultat. Således kan energiindstillingen tilpasses undervejs for skuddene.

Efter behandlingen kan du opleve noget rødme og irritation ved huden, som ofte aftager inden for få timer. Håret vil således blive afstødt af hårsækken inden for en periode på 1-3 uger efter behandlingen, mens nogle af dem allerede kan falde af efter et par dage. Du kan eventuelt fremme denne proces ved barbering eller eksfoliering af huden. Behandlingen gentages efter et interval på 5-8 uger, eller når hårene er vendt tilbage igen.

Hvad er en SHR-behandling?

SHR betyder Super Hair Removal og bruger blidere energipulser ved en højere frekvens, så huden opvarmes forsigtigt. Kun 50% af energien er målrettet mod melanin, hvilket gør håret mindre mørkt og groft, mens den anden halvdel retter sig mod stamceller, der er ansvarlige for hårproduktion. På den måde er fjernelsesprocessen mere grundig og permanent, da både grove og fine hår bliver behandlet. Dog kan man ikke behandle dunhår og grå hår. 

Behandlingen er en glidende behandling, hvor håndstykket bevæges i optimeret hastighed hen over det behandlede område. På den måde bliver huden forsigtigt opvarmet gennem melanin og stamceller ved brug af lav energi og en gradvis, blid temperatur på 40-48 grader, som resulterer i mindre traumer på huden. Varmen er velegnet til alle – uanset følsom hud og hudfarve.

Hårets vækst afhænger af arvelige faktorer, dit køn, hormoner og alder. Den afhænger også af hudtype, da bl.a. skandinaviske kvinder typisk har mindre generende hårvækst end sydeuropæiske hudtyper. Begge hudtyper kan behandles med SHR, hvor mørkere hudtyper dog ofte vil kræve flere behandlinger. Den skandinaviske hudtype med mørke eller sorte hår er meget velegnet til behandling med permanent hårfjerning.

Med permanent hårfjerning med højenergilys ødelægges selve hårfolliklen, og hårvæksten reduceres permanent. Det er nødvendigt med flere behandlinger, hvis du vil helt af med den uønskede hårvækst, da det langt fra er alle håranlæg, der er aktive og i vækst på samme tid. 

Ved laserbehandling kan man ikke på forhånd oplyse antallet af behandlinger, der skal til, før din hårvækst forsvinder. Det skyldes, at din hud, hårtype og hårfarve samt samspillet mellem disse tre faktorer påvirker hvor mange behandlinger, du skal bruge. Samtidig spiller personlig vækstcyklus og andre faktorer også en rolle i den generelle behandling. Vi anbefaler en serie på 6-12 behandlinger med en mellemliggende periode på 4 uger for at opnå det ønskede resultat. Hvis du får et par hår med årene, er disse nemme at fjerne med en enkelt opfølgende behandling. 

Det er ikke muligt at benytte sig af SHR-behandling, hvis man har:

  • Grå hår.
  • Dunhår.
  • Hår oven på tatoveringer.
  • Hår på hovedet.
  • Hormonelle forstyrrelser, såsom graviditet, overgangsalder og hormonsygdomme.

Særligt ved intim hårfjerning skal man forvente flere behandlinger end andre steder på kroppen. Her kan man nemlig ikke sætte lige så høj kraft på laseren, da man er ekstra følsom i disse områder. 

Både IPL- og SHR-behandling indledes med en gratis konsultation om ønsker til forløb, kyndig vejledning og grundig information om behandlingen for at skabe størst mulig tryghed. Der er mange fordele ved at få laser ud over kun hårfjerningsaspektet, og stort set alle steder på kroppen kan behandles. Derudover er behandlingen stort set fri for bivirkninger. 

Hvordan skal jeg forberede mig?

Dagen inden behandlingen skal du hjemme foretage en barbering af det område, som ønskes behandlet – også ansigt. 

De resultater, du opnår fra IPL/SHR-behandlingerne, er som følger:

1. Mængden af hår reduceres permanent.
2. Håret opnår en finere form.
3. Hårets pigmentering formindskes.
4. Hårene vil generelt vokse tilbage i mindre synlig form i behandlingsområdet.

Før behandlingen med IPL/SHR

Det er vigtigt, at du følger de anbefalede retningslinjer, som er angivet nedenfor, op til 30 dage før behandlingens start:

  • Det er ikke tilladt at tage sol.
  • Det er ikke tilladt at anvende selvbruner.
  • Det er ikke tilladt at vokse, plukke eller blege hårene fra behandlingsområdet.
  • Det er ikke tilladt at gennemgå en elektrolyse-behandling på behandlingsområdet.
  • Det er ikke tilladt at benytte depilatory-creme på behandlingsområdet
  • Huden skal være fri for cremer, make-up, deodorant m.v. – altså fuldstændig ren hud!

Efterbehandling

Efter Ellipse IPL-behandling kan du opleve, at det behandlede område kan føles lidt varmt – efterfulgt af eventuel irritation, rødme, lokal hævelse og mild ømhed. Disse symptomer kan opstå omgående efter behandlingen eller efter et par dage.

Her kan Aloe Vera-gel fungere som en lindring på symptomerne og kan anvendes lige efter behandlingen og de efterfølgende dage, hvis det anses for nødvendigt.

Få en gratis konsultation

Få svar på dine spørgsmål og hør mere om behandlinger, pris og varighed.

For at du kan opnå de bedste resultater, skal behandlingen tilpasses til dig og din hudtype. Derfor starter vi altid med en gratis konsultation i vores klinik i Rødovre, hvor vores uddannede personale taler med dig om din behandling, og hvordan dit forløb skal være.

Du får grundig rådgivning og svar på dine spørgsmål, så du kan få en klar idé om hvilke resultater, du kan forvente, hvor langt dit behandlingsforløb vil være, og hvad den samlede pris bliver. Konsultationen varer ca. 20 minutter. Den er gratis og uforpligtende.