HIFU

En revolutionerende behandling, som bruger fokuseret ultralyd til at stimulere hudens dybe bindevævsled. 

HIFU-behandling

HIFU står for High Intensity Focused Ultrasound og er en revolutionerende behandling, som bruger fokuseret ultralyd til at stimulere hudens dybe bindevævslag og på den måde dannelsen af kollagen og elastin. HIFU-behandlingen beskadiger ikke hudens overflade, men trænger derimod dybere ned og arbejder med højere temperaturer end de andre behandlingsformer.

Hvad er kollagen?

Kollagen er den mest almindelige og rigelige form for protein i kroppen. Det findes i mange væv, bl.a. i huden, muskler, knogler, sener, blodkar og fordøjelsessystemet.

Når man bliver ældre, producerer kroppen mindre kollagen, og det er denne mangel på kollagen, der resulterer i de almindelige tegn på ældning, såsom rynker, hængende hud og stive led. Kollagen hjælper hudcellerne med at forny og reparere sig selv, og når kollagenniveauerne er høje, er huden blød, fugtig, glat og fast. Derfor har kollagen været en meget vigtig ingrediens til hudpleje gennem årene. 

En HIFU-behandling aktiverer produktionen og regenereringen af kollagen dér, hvor den befinder sig i hudlagene. Et signal bliver sendt ned i 3 dybder i huden, nemlig 1,5 mm (overhud), 3 mm (underhud) og 4,5 mm, også kaldet SMAS (det øvre muskulære lag).

Hvad er SMAS?

SMAS er en forkortelse for Superficial Musculo-Aponeurotic System, som forbinder ansigtsmuskulaturen til dermis, og det har til formål at transmittere, distribuere og forstærke aktiviteten i ansigtsmuskulaturen. Det har en tæt relation til de øverste hudlag på ansigt og hals, og derfor foregår en plastikkirurgisk ansigtsløftning også i SMAS-laget.

Med HIFU løftes huden på en naturlig måde uden brug af kniv, og behandlingen reducerer rynker og linjer, opstrammer huden samt booster hudens udstråling. I USA kalder man den ofte for en ”Lunchtime Face Lift”, fordi behandlingen er hurtig og ikke består af nogen ”nedetid”, hvilket vil sige, at du kan gå på arbejde umiddelbart efter behandlingen.

Umiddelbart efter behandlingen kan man opleve lidt rødme, og i sjældne tilfælde kan der opstå gullige mærker, der dog nemt kan dækkes med makeup. Straks efter behandlingen øges hudens spændstighed, og den virker mere elastisk og fast. Man kan opleve lettere ømhed i muskulaturen i nogle tilfælde, som blot indikerer, at musklerne er blevet stimulerede. HIFU-behandlingen giver et boost i huden og stimulerer den naturlige dannelse af kollagen og elastin, som medfører en varig forbedring af huden. Huden bliver mere spændstig og elastisk, og den løse hud bliver opstrammet. Det endelige resultat begynder at vise sig 2-3 måneder efter behandlingen og er helt synligt ca. efter 6 måneder.

Du kan ikke blive behandlet med HIFU, hvis du har:

  • Implantater af metal.
  • Pacemaker.
  • Får blodfortyndende medicin.
  • Fået silicone indsprøjtet i behandlingsområdet.
  • Fået dyb HIFU-/ultherapy-behandling inden for det sidste år.

Når du skal have en HIFU-behandling, starter vi med at rense det valgte ansigtsområde og påføre en gel. Derefter benytter vi os af en håndholdt enhed, der udsender ultralydsbølger i korte bursts, og hver session varer typisk et sted mellem 30-90 minutter. Vær opmærksom på, at nogle mennesker oplever mildt ubehag under behandlingen, og andre har smerter bagefter.

I modsætning til andre kosmetiske procedurer, herunder laserhårfjerning, kræver HIFU-ansigtsbehandling ikke nogen forberedelse. Der er heller ikke nogen restitutionstid efter endt session, hvilket betyder, at du kan fortsætte med dine daglige aktiviteter efter HIFU-behandlingen.

Non-invasiv behandling

Resultatet af HIFU-behandlingen kan deles op i 2 faser:

  • Fase 1: Resultatet vil kunne ses umiddelbart efter behandlingen, da der sker en sammentrækning af proteinfibrene i huden, som resulterer i en øjeblikkelig hudopstramning.
  • Fase 2: Samtidigt virker behandlingen også langsigtet, hvor det endelige resultat først er fuldstændigt tydeligt efter ca. 3-6 måneder. Med den langsigtede virkning skal du kun have behandling ca. 1 gang om året for at vedligeholde effekten, hvilket er en stor fordel.

Selvom behandlingen kan virke en smule dyr, skal du huske på, at omkostningen skal fordeles over 12 måneder – og så er denne behandling faktisk ikke dyrere end en almindelig ansigtsbehandling en gang om måneden!

HIFU-behandlingen arbejder indefra og ud til forskel fra andre anti-age-behandlinger. Ved HIFU afgiver ultralyden energi i flere forskellige dybder; det kommer an på, om det er ansigt, hals eller krop, der behandles.

HIFU-behandling af ansigt og hals

En HIFU-behandling af ansigt og hals er et ansigtsløft uden kirurgi. Denne behandlingsform opstrammer huden, udvisker rynker og fine linjer, formindsker porer, udjævner kæbelinjer og V-linjen (området fra siden af næsen ned mod hagen) samt opstrammer huden på hals og décolleté. Som nævnt tidligere har behandlingen fokus på 3 dybder i huden, nemlig 1,5 mm, 3 mm og 4,5 mm, med det formål at aktivere disse hudlag ved hjælp af energien fra ultralyd.

  • 1,5 mm benyttes til effektiv behandling af acne, store porer, panderynker og generel hudopstramning af øvre dermis.
  • 3,0 mm behandler firous-laget, hudfolder ved næsen ned mod munden og opstrammer rynker i nedre dermis.
  • 4,5 mm behandler dybt i SMAS og resulterer i langsigtet ansigtsløft. Denne dybde er den vigtigste i HIFU-behandlingen, da den virker mest langsigtet.

Behandlingstiden tager ca. 30-60 minutter.

HIFU-behandling af krop

HIFU-behandling på kroppen benyttes til reduktion og destruktion af fedtceller samt tydeligere kropstoning. Behandlingen er f.eks. ideel til toning af maven efter en graviditet eller til en generel fedtreduktion af mave, hofter, dansehåndtag, mormor-arme og baller. HIFU er en effektiv behandling for både tab af centimeter og fedt, og samtidig får du en opstramning af huden.

På kroppen behandles der med ultralydshoveder med fokus i 8 og 13 mm’s dybde.
HIFU er ikke velegnet til fedtreduktion på maven ved en BMI på over 30.

Behandlingstiden tager ca. 30-60 minutter.

HIFU-behandling af krop

HIFU-behandling på kroppen benyttes til reduktion og destruktion af fedtceller samt tydeligere kropstoning. Behandlingen er f.eks. ideel til toning af maven efter en graviditet eller til en generel fedtreduktion af mave, hofter, dansehåndtag, mormor-arme og baller. HIFU er en effektiv behandling for både tab af centimeter og fedt, og samtidig får du en opstramning af huden.

På kroppen behandles der med ultralydshoveder med fokus i 8 og 13 mm’s dybde.
HIFU er ikke velegnet til fedtreduktion på maven ved en BMI på over 30.

Behandlingstiden tager ca. 30-60 minutter.

Gør HIFU-behandling ondt?

Det er svært at sige præcis, om behandlingen gør ondt på dig, da der kan være stor forskel på din og andres smertetærskel.

HIFU-behandlingen er ikke total smertefri, men de fleste oplever de enkelte skud fra ultralydshovedet som små, elektriske impulser eller en prikkende fornemmelse i ansigtet. På kroppen føles skuddene som en varm fornemmelse uden skarp kant.

Før og efter-billeder

Her ses billeder af Pernille, som har fået en behandling udelukkende med 3,0 mm-ultralydshovedet.

Få en gratis konsultation

Få svar på dine spørgsmål og hør mere om behandlinger, pris og varighed.

For at du kan opnå de bedste resultater, skal behandlingen tilpasses til dig og din hudtype. Derfor starter vi altid med en gratis konsultation i vores klinik i Rødovre, hvor vores uddannede personale taler med dig om din behandling, og hvordan dit forløb skal være.

Du får grundig rådgivning og svar på dine spørgsmål, så du kan få en klar ide om, hvilke resultater du kan forvente, hvor langt dit behandlingsforløb vil være, og hvad den samlede pris bliver. Konsultationen varer ca. 20 minutter. Den er gratis og uforpligtende.